1 - 2 - 3 - H.C. Andersen

En kaleidoskopisk dukkeforestilling med H.C. Andersens eventyr som udgangspunkt.
 
H.C. Andersen tager i sine drømme på eventyrmuseum, og mens han går og ser på hans egne eventyr og alle de personer der er med, folder historierne sig lidt efter lidt ud.
 
Denne nat bliver alle hans drømme til virkelighed, også den store kærlighed til Det Kongelige Teater, hvor hans papirklip for en aften får lov til at spille hovedrollerne.
 
H.C. Andersen møder i denne forestilling soldaten og Heksen, Snedronningen og lille Kaj, den lille Ida og hendes blomster - og han kysser den lille havfrue så hun forelsker sig og taber sin hale. 
 
Hele forestillingen er fortalt i en antydningens kunst, så intet er sagt, vist eller tydeliggjort - alt er en drøm om eventyr. Forestillingens dogme er at alt er skabt ud fra noget H.C. Andersen har lavet: eventyr, historier eller papirklip.
 
Forestillingen havde premiere på dukketeaterfestival i Dsegh i Armenien.
 
Medvirkende:
Mathias August Borg
Morten Aagaard
 
Forestillingen spiller uden ord.
 
 
Teatergruppen Talent-1 | CVR: 32207480