Charles Tante

Charles Tante fra Brasilien - der hvor kaffen kommer fra - kom forbi Gallerie Dragehøjs hyggelige have, da Teatergruppen Talent-1 havde premiere på deres første udendørsopsætning.
 
Forestillingen er kendt af de fleste ...

Da to unge mænd, Charles og Peter, meget gerne vil vække to yndige pigers interesse, overtaler de en ven til at spille Charles tante, Donna Lucia d'Alvadorez fra Brasilien. Den rigtige tante er nemlig ikke dukket op, og det er ikke godt, for så får de unge mænd svært ved at forlove sig med pigerne. Pigerne bliver hurtigt glade for den sjove tante og fatter slet ikke mistanke. I hvert fald ikke til at begynde med – for så dukker den rigtige tante nemlig op. Det bliver en forestilling for fuld udblæsning med masser af sjove optrin og et højt humør.

Medvirkende:
Morten Aagaard, Tina Nedergaard, Jakob Bjerre, Thomas Bjerre, Signe Sofie Jørgensen, Julie Anna Hedegaard, Mogens Hansen, Inge Jørgensen, Tine Rock Petersen og Rebecca Rasmussen.

Instruktion:
Kathe Berger Stark

Kostumer:
Mathias August Borg.

 

Fotograf: Preben Jørgensen.
Teatergruppen Talent-1 | CVR: 32207480